Hans Bruntt's Blog

Lilleb�lt halvmarathon 2010

Hans Bruntt — Sun, 9 May 2010 00:00:00 +0200

Lars og jeg kørte fra Århus lørdag formiddag, - og med Rammstein på maksimal volumen drønede vi ned ad motorvejen mod Middelfart. Vi havde begge holdt lidt igen med træningen op til løbet: Lars pga. dovenskab og generelt hårdt arbejdspres, og jeg pga. skader i baglår og et tilbagevendende løberknæ (se nederst for flere detaljer om løbetræningen).

Vi kørte direkte ned til Middelfart havn, hvor vi med påtaget autoritet kørte ind i VIP området, hvor vi fandt den sidste parkeringsplads. Vi skyndte os ned til startområdet og fik hurtigt udleveret startnumre. Der var vildt mange mennesker, men det logistiske fungerede optimalt med kun få minutters ventetid. Vi fik en lille pose med "stuff", men dog med knap så mange papirreklamer, som man ellers tit får til den slags løb. Vi gik tilbage til bilen, klædte om og tog et par billeder i fuld kamprustning! Vi havde begge taget tohåndssværd med! De var dog pakket ind i skumgummi efter løbsledelsens anvisninger, da den maksimale tilladte længde på spidse våben under løbet var 7 centimeter. Vores tohåndssværd målte lige knap 1 meter og faldt derfor ind under skumgummiregelsættet!

Løberne blev sendt afsted i to afdelinger for bedre at fordele de 10.000 deltagere i de smalle gader i Middelfart. Vi fandt en plads blandt dem, der regnede med en tid på 1 timer og 40 minutter. Det var rigtig koldt, men heldigvis ingen blæst og regn (vejrudsigten sagde mellem 5 og 8 grader). Dog blev der efterhånden ret tæt af folk, og efter 5 minutter fik vi varmen.

Så blev vi skudt i gang, og efter knap et minut kunne vi rigtig begynde at løbe. Chipen på skoen registerede hvornår vi krydsede startlinjen, så vi kunne få den rigtige nettotid. Efter tre kilometer nåede vi op på den gamle lillebæltsbro, hvor vi løb under en stor sort port med skiltet "Highway to Hell", hvor omkring 50 lyshårde teenagepiger, der med tyk makeup lignede dæmoner fra helvedes forgård, og med lange treforke stod og dansede, mens et lokalt band spillede AC/DCs klassiker: Highway to Hell! Der var rigtig god stemning, trods det dystre budskab. Lars og jeg fulgtes ad et stykke og fik mange bemærkninger om vores frygtindgydende skumsværd. Lars blev dog godt gnaven, da en lille pige råbte til sin mor: "Se! Den pige løber med et sværd!"

Ruten gik rundt omkring Snoghøj og ned til kystvejen i Erritsø og endda forbi Lundagervej, hvor jeg voksede op fra 1973 til 1989. Det hele virkede dog meget mindre, end da jeg boede der. Omkring 10 km kunne jeg godt mærke noget værke i højre knæ, men jeg fortsatte i et rimeligt tempo (pace omkring 4m 30s pr. km). Pulsen var dog helt i top (i middel omkring 168, dvs. 85% af max puls), hvilket nok skyldes min relativt dårlige forberedelse til løbet.

En mand løb op på siden af mig, og spurgte grinende hvem jeg jagtede. Jeg fortalte kort om baggrunden for "Nordic running", hvor man i modsætning til "Nordic walking" altså ikke går afsted med et par tynde skistave, men løber i høj fart med et stort sværd hævet over hovedet. Han faldt dog bagud, da jeg påstod at viking stavet bagfra betyder "evig sejr". Jeg måtte konstatere, at folks viden om vikingetiden og total viking power er begrænset, selv om vi skriver 2010.

Da vi kom op på broen igen, blev det rigtig hårdt. Ruten omkring Hindsgavl havde nogle lange bakker, og man kunne se slangen af mennesker langt fremme. Men der var kun 5 km igen. Ruten ned til havnen gik fint, folk sad udenfor og fik eftermiddagskaffe fra termokanden, og der var en festlig stemning med levende musik. Jeg kom over målstregen i nettotiden 1t 36m 39s (min fjerde hurtigste tid, men en flot PR med sværd). Jeg fik en par boller, bananer og en øl. Det var lidt koldt at stå og vente, men så kom først Lars, Randi, Bo og Anton i mål og vi kørte tilbage til Sanddal i den lille gule bil. Derefter skiltes vores veje og vi fandt vej tilbage til Århus. Her kastede vi os i sofaerne og slappede af til vampyrfilmen "Dracula A.D. 1972" med Peter Cushing og Christopher Lee.

Klik her for detaljer om mit løb på garmin connect.

Lidt om træningen op til Lillebælt halvmaraton 2010

I januar og februar fulgte jeg Furman programmet (se tidl. blog beretninger om dette program), og var kommet i kanonform med 2-3 løb om ugen. I marts løb jeg kun 6 gange (2x14km, 1x21km, 3xinterval), da jeg fik en fiber i baglåret den 20. marts. Derefter fulgte fire uges resitution, hvor jeg kun var ude på cyklen - fire gange en time. I de sidste to uger af april begyndte jeg at løbe igen (ialt fire gange: 2x10km, 2xinterval) og et enkelt interval den 1. maj (6x800m, hvor tiderne var som lige før min fantomtid på 10km dem 31. december - 40m 21s). Måske skal man bare holde igen med træningen. Derved undgås skader, og der er mere tid til at se vampyrfilm.

To uger til Lilleb�lt halvmaraton

Hans Bruntt — Sat, 24 Apr 2010 00:00:00 +0200

Så er der kun to uger tilbage til Lillebælt halvmaraton. Jeg fik en fibersprængning efter nogle uger med overtræning for fire uger siden. Jeg tog tre ugers pause fra løb, men var ude at cykle to gange om ugen. Jeg tog alle de ondeste bakker omkring Århus i "stående heltakt" med Iron Maidens "Brave New World" på ipoden. På den måde kunne jeg fra Viby torv til Viborgvej få pulsen op omkring 155. Normalt kommer jeg op på 170, når jeg løber intervaller. Så ikke helt så intensivt, selv om den firhovede knæstrækker blev noget øm efter sådan en tur. For en uge siden tog jeg chancen og løb en 10 km tur omkring Brabrandstien, - og jeg havde heldigvis ikke problemer med "fiberlåret". Tilsyneladende var tre uger nok. Til gengæld brokkede min højre løberknæ sig, så jeg måtte på is to gange et kvarter de næste par dage. Tiden på 45 min fortæller at formen ikke har det for godt, men der er jo endnu 14 dage, så jeg håber en to-tre intervaller kan rette op på det!

Jeg er blevet far

Hans Bruntt — Mon, 5 Apr 2010 00:00:00 +0200

Jeg er blevet far! Det er grunden til den lange pause fra bloggen.

I starten af februar afsluttede jeg min stilling ved observatoriet i Paris og flyttede tilbage til Århus. Sidst i februar fødte Malene en velskabt baby. Verden har ikke været den samme siden. Jeg har været på barsel i fem uger nu, men er arbejdssøgende på jobmarkedet fra i morgen.

Jeg regner med snart at komme med en opdatering om træningen til Lillebælt halvmaraton. Jeg kan afsløre at en fibersprængning og mangel på søvn har haft en afgørende betydning for min træningsindsats.

Lilleb�lt halvmaraton

Hans Bruntt — Tue, 19 Jan 2010 00:00:00 +0200

Så er træningen til årets Lillebælt Halvmaraton gået i gang. Løbet finder sted 8. maj og går over den gamle lillebæltsbro. Vi er en lille gruppe, der har meldt os til her i vinter (bl.a. Lars P, Tonny, Mads Anton, Bo, Randi). Nu er der 16 uger til løbet, og det er på høje tid at få lagt et program. Jeg har valgt at følge Furmans program endnu en gang. Ideen med at løbe tre intense løb om ugen (istedet for 4 eller 5 gange) passer mig glimrende. Fokus, vilje og indsats i tre "key runs", hvor det bliver gået til makronerne. Eller noget i den retning.

Her er et billede fra min første 10 km løbetur for et par uger siden. Det var en iskold morgen med høj fugtighed. Så da jeg kom tilbage fra skoven i Meudon, havde jeg fået frostperler i skægget og huen.

Sneen er nu smeltet, så stierne i skoven, der før var for hårde og glatte, er nu smattede. Jeg ved ikke, hvad der er værst.

Træningsprogram.

10 km l�b i Paris

Hans Bruntt — Mon, 23 Nov 2009 00:00:00 +0200

I søndags skulle jeg have været med i et 10 km løb i det syttende arrondisement i Paris. Desværre havde jeg glemt min helbredserklæring, så løbsledelsen ville ikke lade mig stille op, selv om jeg på Fringlish forsøgte at overbevise dem om, at jeg var sund og rask. Det er de åbenbart meget strikse med. Der har sikkert været et par sagsanlæg fra de pårørerende til omkomne deltagere i Paris maraton? Ærgeligt nok, for jeg havde min lægeerklæring fra Paris maraton i april (den er gyldig i et år). Jeg havde bare glemt den hjemme i lejligheden.

Jeg var godt sur og skuffet, så jeg tog på pâtisserie og købte nogle hæftige kager at trøste mig med: Paris-Brest, Tarte Normande og en Croissant d'armande. Så var alle sorger glemt.

Nå, men i morges togs jeg så min egen ensomme 10 km gennem skoven her i Meudon. Det blev til en personlig rekord med 40min 52sek (første 5 km på 20m 16s). Mit mål er at komme under 40 min. Jeg tror måske, det var gået, hvis jeg havde løbet med over 1000 andre. Stemningen er en lidt anden, når man løber i flok. Næste forsøg er Århus 1900s nytårsløb den 31. december! Så kan jeg lige snuppe nogle intervaller inden jul, dodge uden om et par julefrokoster, og så gi' den gas inden nytårsfesten.

Tr�ningen til den vanvittige nat-halv-maraton

Hans Bruntt — Thu, 19 Nov 2009 00:00:00 +0200

Træningen op til løbet den 25. oktober 2009 tog knap tre måneder med 2-3 løb om ugen. Et langt løb mellem 15-22 km, et kort løb på 6-10 km og et løb bestående af nogle ret hæftige intervaller, fx.: 6x800m, 5x1 km, 2x1200 + 4x800. Den typiske "pace" i disse intervaller lå omkring 3m50s (800m) til 4m10s min/km (1200m) med 1.5 til 2 min pause mellem hvert interval. Jeg havde et testløb på 10 km på 42m11 sek (pace: 4m18s) 4 uger inden løbet. Det gav mig troen på en rigtig god tid til natlobet. I oktober fik jeg lidt problemer med mit venstre knæ ved løb over 4 km, så de sidste to uger op til løbet var længste distance 8 km og kun et let intervalløb på 2x1 km. Måske var to lette uger egentlig meget sundt inden "kraftpræstationen".

Jeg havde fået sovet er par timer om eftermiddagen og proppet leveren fuld af pasta de sidste fire dage op til løbet. Lars, Tonny og jeg mødtes kl. 22 og drak et glas vand, snakkede taktik og hørte godt opbyggelig musik. Klokken 24 var vi nede ved roklubben på den nordlige del Århus havn (tæt ved østbanetorvet). Her stod 300 løbere - groggy - men klar til start. Det var mørk og koldt, men man kunne se stjernerne mellem skyerne, så vi håbede, at der forhåbentlig ikke ville komme nedbør. Det blæste en del, 8 m/s i middelhastighed (30 km/h) sagde vejrudsigten - vindretningen var et sted ude fra Århus bugt.

Ruten havde form som et 8-tal, der gik rundt ud mod den permanente, tilbage ad cykelstien til "bunden af Randersvej", ind over havnen og tilbage til startpunktet (første cirkel i 8-tallet). Derefter en tur ud omkring den mørkeste del af ruten på lystbådehavnen, der hvor alle fiskebutikkerne ligger. Regnen startede kvart i tre, hvor Lars stadig var ude på ruten. De stakkels 200 løbere på maratondistancen fik 1-2 timer i en silende, vedholdende regn.

Tre personlige rekorder:

En gruppe hardcore maratonlobere lagde hårdt ud med et pace omkring 3m50s/km. Jeg fulgte godt med på 4m00s de forste 3 km, derefter faldt tempoet til ca. 4m20s, som jeg holdt de næste 15 km. De sidste 3 km satte jeg farten op til 4m10s. Jeg satte personlig rekord på 5km (omkring 20m35s) og 10km (42m08s) og 21.1km (1t 30m 37s - snit pace på 4m18s). Det mål jeg havde sat i august var 1t 30m, så det er jeg meget tilfreds med.

Næste løb er lillebælt 1/2-maraton i maj 2010. Det er nok en noget mere bakket rute, men til gengæld er vejet nok en del bedre. Mon ikke tiden kan blive endnu bedre? Intervaller er nøglen til succes.

�rhus natmaraton 2009

Hans Bruntt — Sun, 25 Oct 2009 00:00:00 +0200

I morges kl 2.30 kom jeg i mål i Århus Natmaraton (http://www.duul.dk/). Det var godt nok kun den halve distance, men 21km på Århus havn i strid vind sætter sine spor. Jeg tror, jeg tager en søndag på sofaen. På billedet ses Tonny og Lars, der også løb med. Lars gennemførte i tempelridderstil med tohåndssværd - det er total viking power!!!

Vi satte alle personlige rekorder og kom ind omkring 1t30m, 1t45m og 2t00m. Bagefter indtog vi brunch med røde pølser, øl, postej og bacon mens de stakkels løbere på maratondistancen løb videre et par timer mere. Regnen var begyndt at sile ned omkring kl 3, så det var nogle forhutlede jernmænd vi kørte forbi på vej hjemad kl. 4.30 søndag morgen.

All-time top-10 movies

Hans Bruntt — Thu, 15 Oct 2009 00:00:00 +0200

Over the years I have collected about 300 DVD movies. I have given each a rating from 1-10, where 1 is terrible and 10 is only given to my favorite movies. I try to make it a Gaussian distribution with a mean of 5.5. Today I compared my own ratings to the ratings on the Internet Movie Database (IMDB) where a few tens to thousands of people have given their rating on the same scale. Here is the comparison for my top-10:


Movie title	Hans	IMDB	Comment
Se7en	10	8.6	Top-30 on IMDB
Taxi Driver	10	8.6	Top-38 on IMDB
The Shining	10	8.5	Top-54 on IMDB
Chinatown	10	8.5	Top-60 on IMDB
Blade Runner	10	8.3	Top-113 on IMDB
12 Monkeys	10	7.9	Top-188 on IMDB
Happiness	10	7.8
Fear & Loathing in Las Vegas	10	7.6
Lost Highway	10	7.5	David Lynch
Alien 3 (director's cut)	10	6.2	Outlier?

From this list It seems I favor detective and sci-fi flicks and that my taste is pretty much main stream. The only clear outlier is Alien 3, which is an average movie according to the IMDB users. My guess is most people have only seen the theatrical release of David Fincher's debut film. In fact the director's cut is much better IMHO. Perhaps it's more interesting to have a look at the movies where I have given a low rating, but where IMDB users have given a relatively high rating. Below is a table with "Hans rating" at 4 or less and IMDB above 7:


Movie title	Hans	IMDB	Director or lead actor
Repulsion	4	7.8	Roman Polanski
Assault on Presinct 13 (1976)	4	7.4	John Carpenter
Manhunter	4	7.2	Michael Mann
Highlander	4	7.1	Starring Ch. Lambert
An American Werewolf in London	3	7.5	John Landis
Westworld (1973 version)	3	7.1	Michael Crichton
Legends of the Fall	2	7.1	Edward Zwick
Quiet Earth	2	7.1	Geoff Murphy
Ichi the Killer	1	7.2	Miike Takeshi
Sliding Doors	1	6.8	Peter Howitt

All of these movies are "pretty good" according to IMDB, but I didn't like them. Well, Westworld is kind of interesting, but only because it was the first sci-fi movie I saw back in 1984. How about Polanski's Repulsion and Takeshi's horror movie Ichi the Killer? They are completely overrated. To make a fair rating system one would to have to take the "nostalgia" factor into account. And what about the "this movie was groundbreaking at the time" factor? That would favor movies like Repulsion and perhaps Highlander. But then the whole rating system would become extremely complex.

First exo-planet in retrograde orbit: WASP-17b

Hans Bruntt — Mon, 17 Aug 2009 00:00:00 +0200

How do they find new planets?
A few days ago, the WASP project (Wide Angle Search for Planets) announced the discovery of their 17th planet called WASP-17b (the star is called WASP-17, WASP-17b is the first planet to be discovered around this star). WASP discovers new planets by using the "transit method". With this method hundreds of images of the same patch of sky are collected over several nights and by advanced analysis methods slight changes in the brighness in any of the stars are found. The slight dimming of a star could be due to a large planet (Jupiter- or Saturn-sized) passing in front of the star. But qute often the dimming is caused by the transit of a background double star - or if the star is a binary star itself and the eclipse is only partial: a gracing eclipse. The dimming is typically of the order 1-2 percent.

How do they know it's a planet?
To confirm that such a transit is due to a planet it is necessary to make additional measurements to determine the mass of the transiting object. This is done by taking a series of spectrograms (by sending light from the telescope through a prism or a grating). In each spectrogram hundreds of spectral absorption lines are visible. Each line is caused by the absorption of light in the atmosphere of the star due to electronic transitions in the atoms that make up the hot plasma that comprise the atmosphere. Each atomic line has a certain wavelength corresponding to the transition energy. The exact same wavelengths can be measured accurately in laboratories on Earth. However, when studying stellar spectrograms the lines are shifted due to the movement of the star relative to the telescope situated on Earth. After correcting for Earth's rotation and the movement of Earth around the Sun, the movement of the distant star is measured; this is realtive to the barycenter of our solar system. In this way the velocity curve of the star is measured and it typically consists of many individual spectrograms collected on several nights.

The WASP-17b planet has an orbital period of about 3.7 days. By combining the light curve (from images, showing the dimming) with an accurate velocity curve (from spectrograms, showing the movement) scientists can determine the orbit of the planet and the radius and mass of the planet: in this case it is an eccentric orbit (it is not a circular orbit, but an ellipse), the radius is about twice that of Jupiter, and the mass is only half that of Jupiter. In other words it has a much lower density than Jupiter, probably be cause it is relatively hot since it is so close to its host star.

WASP-17b is in a retrograde orbit
The most exciting thing about WASP-17b is that the orbit around its host star is retrograde. That means it is travelling in the opposite direction as the rotation of the central star. This phenomenon is also known for several of the moons in our Solar system. It is thought that this is due to collisions or close encounters of massive objects (other moons or other planets). Therefore scientists have suggested that the retrograde orbit of WASP-17b is due to a relatively recent close encounter. This would also explain the eccentric orbit of the planet, since tidal forces will tend to circularize such orbits, especially when the planet is very close to the star.

How do they know it's a retrograde orbit?
This is done from a detailed analysis of the radial velocity curve. The change in velocity is due to the pull of the planet causing the much larger star to move - but only slightly. This explains the main part of the velocity change, but there is also a more subtle effect changing the velocity, the so-called Rossiter-McLaughlin effect. As the planet moves in front of the star, part of the light will not be visible. Let us imagine that this is the right part of the stellar disc and that 2 percent of the light is therefore not being measured. Let us say the star is rotating from left to right, meaning the left part is coming towards us and the right part is receding. The Doppler effect will cause the light on the left part to be blue shifted (the right part will be red shifted; the light near the centre of the disc will not be shifted). Since 2 percent of the red-shifted light is not being observed the measurements will indicate that the star is coming towards us (relative to the situation outside the eclipse). This Dopper-shift will change during the eclipse - from a blue shift to a red shift. This is exactly the opposite of what is observed in all other known exo-planets and this is one of the things that makes WASP-17b special.

Who are "they" ?
The paper presenting the results can be found here: Anderson et al. 2009.

Aarhus 1900 halvmaraton 2009

Hans Bruntt — Tue, 4 Aug 2009 00:00:00 +0200

I søndags afholdt Aarhus 1900 deres årlige halvmaraton, der gik fra Viby og rundt omkring Brabrandstien. Over tusind løbere stod klar til start en varm og fugtig formiddag. Heldigvis blev det lidt overskyet og der blæste en frisk brise fra søen. Et herligt arrangement. God stemning, god information, god plads og rigeligt at drikke ved vandboderne. Far, Bodil, Kvik og Malene mødte op og heppede mig frem de sidste hundrede meter i opløbet.

Mit tempo var ret højt fra starten med forpustede 4m5s / km de første to km. Da pulsen ramte 175 (87% af max) satte jeg farten lidt ned og beholdt omtrent denne puls resten af løbet. Jeg havde haft lidt kramper i læggene i ugen op til løbet, og på selve dagen måtte jeg da også døje med stive lægge. Heldigvis forsvandt det efter 11 km, hvor min højre fod dog sov lidt. De første 10km gik på 44min, så jeg lå til en ny rekord fra Sydney (1h33m46s). Jeg havde en god runner's high omkring 12km og frem til 16km fløj jeg afsted. Men så ramte jeg muren, og de sidste 5km foregik i split-tider omkring 4m50s / km, mens pulsen lå uændret omkring 173 i middel hele vejen gennem løbet. Jeg kom ind i tiden 1h36m34s, kun et par min. langsommere end i Sydney. Det skal nok en del mere træning og intervaller til før den magiske grænse på 1h30m kan nåes. Jeg overvejer nu Århus natmarathon, der løbes natten til den søndag 25. oktober. 12 ugers intensiv træning burde være nok.