Jeg har skrevet om mit vanvittige træningsprogram, der på seks uger skulle bringe mig i storform til at løbe Copenhagen Marathon. I betragtning af, at man normalt holder pause to uger op til løbet, var det et ganske kort og intenst træningsprogram, jeg gik i gang med. Jeg gik fra at løbe 25 km om ugen til 50 km eller mere. Men det gik faktisk rigtig godt. Jeg nedjusterede dog et par af de lange løb, så det blev til en enkelt (hurtig 1h48m) halv maraton og en 25 km tur omkring Årslev engsø (28 km tur i uge 3 blev til en 15 km). Jeg havde frygtet overbelastningsskader, og havde da også lidt problemer med min venstre baglår og soleus musklen i læggen. Jeg fik massage to gange 30 min hos en fys ugen inden løbet, og det hjalp en del.

På selve dagen mødtes jeg med Tonny, der havde trænet mange lange ture i månederne op til løbet. Der var knap 10.000 løbere klar på Islands brygge, og der var god stemning. Jeg lagde roligt ud, men blev alligevel fristet til at følge efter 3h40m ballonnerne de første 20km. Jeg løb første halvmaraton på 1h49m, men ved 25 km, hvor der kom en kort byge, begyndte smerterne fra trætte lår at sætte ind. Kilometertiderne gik ned fra 5m10s til 5m50s, selv om jeg de sidste to km kunne øge tempoet lidt igen og komme i mål i 3h49m. En ganske flot tid, men godt et kvarter langsommere end i Sydney og Paris i 2008 og 2009.

Det var en kanonstemning hele vejen rundt på ruten. Specielt husker jeg Halmtorvet og Nørrebro ved Skt. Hans Torv, hvor folk virkelig fik heppet os trætte løbere frem. Jeg mødte moster Rikke, onkel Søren og lille Mathias ved 37 km, og efter en god krammer, kunne jeg lunte ned ad Nørrebrogade, gennem midtbyen og i mål. Bo Jay, Mads og Stephi stod også ude på ruten og kom med glade tilråb! Tak, det fik smilet frem på læben og mælkesyren blev glemt et øjeblik.

I Paris i 2009 sagde jeg, at jeg aldrig mere ville løbe et maraton. OK, det holdt ikke helt. Jeg tror, jeg dengang var skuffet over at blive skadet kort før løbet, for jeg havde virkelig brugt meget energi og tid på træningen. Det var så ikke tilfældet denne gang, hvor træningen var ret overskuelig. Selvfølgelig var selve løbet noget hårdere, specielt efter 25 km, men det var stadig en fantastisk oplevelse. Jeg overvejer nu at gå i gang med at skrive en løbebog med titlen "From 10 to 42 K in 6 weeks",

No comments.