PermaLink Træningen til den vanvittige nat-halv-maraton11/19/2009 02:22 PM
Træningen op til løbet den 25. oktober 2009 tog knap tre måneder med 2-3 løb om ugen. Et langt løb mellem 15-22 km, et kort løb på 6-10 km og et løb bestående af nogle ret hæftige intervaller, fx.: 6x800m, 5x1 km, 2x1200 + 4x800. Den typiske "pace" i disse intervaller lå omkring 3m50s (800m) til 4m10s min/km (1200m) med 1.5 til 2 min pause mellem hvert interval. Jeg havde et testløb på 10 km på 42m11 sek (pace: 4m18s) 4 uger inden løbet. Det gav mig troen på en rigtig god tid til natlobet. I oktober fik jeg lidt problemer med mit venstre knæ ved løb over 4 km, så de sidste to uger op til løbet var længste distance 8 km og kun et let intervalløb på 2x1 km. Måske var to lette uger egentlig meget sundt inden "kraftpræstationen".

Jeg havde fået sovet er par timer om eftermiddagen og proppet leveren fuld af pasta de sidste fire dage op til løbet. Lars, Tonny og jeg mødtes kl. 22 og drak et glas vand, snakkede taktik og hørte godt opbyggelig musik. Klokken 24 var vi nede ved roklubben på den nordlige del Århus havn (tæt ved østbanetorvet). Her stod 300 løbere - groggy - men klar til start. Det var mørk og koldt, men man kunne se stjernerne mellem skyerne, så vi håbede, at der forhåbentlig ikke ville komme nedbør. Det blæste en del, 8 m/s i middelhastighed (30 km/h) sagde vejrudsigten - vindretningen var et sted ude fra Århus bugt.

Ruten havde form som et 8-tal, der gik rundt ud mod den permanente, tilbage ad cykelstien til "bunden af Randersvej", ind over havnen og tilbage til startpunktet (første cirkel i 8-tallet). Derefter en tur ud omkring den mørkeste del af ruten på lystbådehavnen, der hvor alle fiskebutikkerne ligger. Regnen startede kvart i tre, hvor Lars stadig var ude på ruten. De stakkels 200 løbere på maratondistancen fik 1-2 timer i en silende, vedholdende regn.

Tre personlige rekorder:

En gruppe hardcore maratonlobere lagde hårdt ud med et pace omkring 3m50s/km. Jeg fulgte godt med på 4m00s de forste 3 km, derefter faldt tempoet til ca. 4m20s, som jeg holdt de næste 15 km. De sidste 3 km satte jeg farten op til 4m10s. Jeg satte personlig rekord på 5km (omkring 20m35s) og 10km (42m08s) og 21.1km (1t 30m 37s - snit pace på 4m18s). Det mål jeg havde sat i august var 1t 30m, så det er jeg meget tilfreds med.

Næste løb er lillebælt 1/2-maraton i maj 2010. Det er nok en noget mere bakket rute, men til gengæld er vejet nok en del bedre. Mon ikke tiden kan blive endnu bedre? Intervaller er nøglen til succes.

This page has been accessed 5 times. .
Comments :v
No comments.
Navigation
Web Links
Who is Hans Bruntt?
Photo Albums
By Category
Calendar
September 2010
Su
Mo
Tu
We
Th
Fr
Sa
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
By Category
Lotus Domino ND7 RSS News Feed Linux host Blog Admin