Wednesday, 1. April 2009
Der er kun fire dage til Paris maraton (søndag den 5. april). Jeg har tjekket vejrudsigten, og det ser ud til at blive omkring 12-14 grader om formiddagen, lidt skyet og måske nedbør. Det er jo "total viking power!!!" vejr. Det var de gode nyheder. På den dårlige side fik jeg en
fibersprængning i min lægmuskel for 10 dage siden efter en hæftig intervaltræning: 8x800 meter gennem Meudon skoven, mens hunde, gamle damer og joggere måtte springe til side for den Fredericianske spunser. Jeg har siden humpet rundt og ikke turdet løbe. Jeg har haft varmepude på 10 timer i døgnet og spist iboprofen, som andre spiser M&Ms (og ja, "
vitamin-I" smelter ikke i hånden). Apropos "M", så dukker Doktor M op i aften her i Paris, og jeg håber, at lidt TLC kan få mig på benerne til på søndag.