Så er træningen til Paris marathon for alvor ved at spidse til. Det er snart et halvt år siden min første marathon i Sydney, og jeg er ret spændt på denne anden marathon: I Sydney var der kun knap 2.500 løbere, men i Paris er der 37.000! Det bliver en fantastisk oplevelse. Malene kommer herned og hepper. Tonny skal også løbe, og han kommer herned et par dage før med sin familie. Stærkt! Jeg kender også en spansk fyr, Jose, der skal løbe sin første marathon. Så det bliver knapt så ensomt som til Sydney marathon.

Jeg startede for alvor med træningen for knap 20 uger siden (midt i oktober). De sidste 12 uger har jeg løbet tre gange om ugen med i alt 10 lange ture (halvmarathon eller længere med 21-km tider på typisk 1h45m). Hver uge har jeg løbet intervaller en gang, fx. 6x1000m, 4x800 + 1200m, 4x1600m, 10x400m. Mit nye Garmin Forerunner 305 har været en utrolig hjælp til at holde motivationen oppe, og uret har også reddet mig fra at fare vild i den store "Meudon skov" uden for Paris vha. GPS-kortet er par gange!

Jeg har ikke haft de samme alvorlige problemer med løberknæ, som op til Sydney marathon. Jeg har forsøgt at være mere fornuftig og sætte farten ned eller afslutte turen, så snart mine knæ begynder at brokke sig. Der er nu kun seks uger tilbage til Paris marathon, så det er vigtigt ikke at blive skadet nu. Der er kun fire lange løb tilbage, for de sidste to uger skal jeg helt ned i gear og benerne skal være totalt restituerede, så de kan klare de fulde 42 km. Jeg planlægger at løbe to gange intervaller to uger før (4x1000m) og kun et par korte 5-8 km ture den sidste uge.

I denne weekend tog jeg min længste tur indtil nu: 31 km fra observatoriet i Meudon gennem skoven og ud til Versaille slottet. På mine lange sure har jeg lagt mærke til, at der sker noget helt specielt med "benerne" fra omkring 25 km. Det er en særlig træthed, der er svær at beskrive uden at bruge metoforer. Det er noget helt andet end trætheden under og efter intervaltræning, som vel bare skyldes mælkesyren, der har hobet sig op. Men denne 25+ km træthed føles som om nogen har hældt Maizena-mel i blodet. Benerne bliver stive og hårde, hvert skridt føles om at få et lille mislykket trælår eller en venskabelig lammer. Min teori er, at det er en mild udgave af "muren", der tales så meget om i forbindelse med marathonløb. Så vidt jeg kan forstå, er det som rent medicinsk sker, at når kroppen har opbrugt al energien, der er gemt i form af kulhydrat i cellerne, og derefter går den over til at forbrænde protein. Det er en enormt "dyr" måde at omdanne energi på, og derfor bliver man så udmattet. Jeg tror, jeg til dels kan undgå det ved at spise mere fornuftigt inden de lange løb -- eller måske tage noget sukker-saltvand med på de lange ture.

Kortet her viser min rute fra SportsTracks 2.1. Turen starter til i øst (til højre på kortet) og går gennem skoven over til Versailleslottet helt til venstre. Den direkte tur til Versaille er ca. 9 km, men jeg for lidt vild i skoven på vejen ud (det er en STOR skov).

1. Jens Bruntt06-03-2009 15:41:50
Homepage: http://www.jens.bruntt.dk

Cool!