Roskildefestival 2007 var den vådeste nogen sinde. Trods regnen og de mudrede omstændigheder optog FoKing Films "Uhyret fra den brune lagune", der allerede har status som en kultklassiker.
Filmen skildrer den klassiske kamp mellem kræfter, der ligger hensides menneskets fatteevne. Apokalypsen udslettede næsten alle mennesker på Jorden, men en lille gruppe af overlevende lever i mudderhuller og tilbeder "Den Sorte Ged fra Skovene" - afguden Shub-Niggurath. De har en naiv tro på et paradis på Jorden, men vanviddet er deres eneste frelse, da "det brune uhyre" rejser sig fra lagunen. Filmen har klare referencer til H. P. Lovecrafts Cthuhu-mythos, og kendere af horror genren vil finde mange morsomme referencer. FoKing Films afprøver med cinematografien og lyssætningen nye virkemidler og med deres special-effects overgår de deres mesterværk - en af sidste års bedste Nazi-Viking-Cyborg-Zombie-film - The Revenge of Ho-Chi Göbbels. Plottet er næsten komplekst, manuskriptet mangesiddet og flere af skuespillerne når højdepunktet af deres karriere i denne film. Se filmen i fuld længde på YouTube.
Su | Mo | Tu | We | Th | Fr | Sa |
|---|---|---|---|---|---|---|
1 | 2 | 3 | 4 | |||
5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
26 | 27 | 28 | 29 | |||