Jeg kan nu kalde mig selv for "marathonmanden".

Det var en herlig dag i Sydney, hvor hele midtbyen var lukket ned for at gøre plads til omkring 25.000 løbere. Vi startede under den berømte Harbour Bridge, hvor vi kunne se hen over vandet til Utzons Operahus: Her lå mållinjen - mellem to og seks timer senere afhængingt af løbetempo - 42.195 km væk.

Det var en rigtig varm weekend i Sydney med 31 grader om lørdagen, men heldigvis kun omkring 23 søndag morgen/formiddag. Løbet startede kl 7.15, og jeg stod klar under broen allerede en time før, hvor halvmarathon startede.

Ruten giver over den fantastiske stålkontruktion "Harbour Bridge", der minder mig lidt om Eiffeltårnet, der bare er bøjet lidt ud af facon og lagt ned til en godt 1 km lang hængebro. Herefter gik ruten hen over Circular Quay, gennem botanisk have, langs Hyde Park til Oxford Street og ned ad Anzac Parade. Vi løb gennem Centennial Park og rundt omkring Randwick hestevæddeløbsbanen.

Dette var halvvejs på ruten: De første 21.1 km løb jeg planmæssigt (se tidligere blogindlæg) med en puls mellem 155 og 160 og en hastighed på 4m56s per kilometer. Mit mål var at løbe 3h30m, hvilket svarer til 5min/km, så det virkede på det tidspunkt meget realistisk.

Ruten gik videre nordpå ad Anzac Parade til Surry Hills, forbi Townhall og Queen Victoria Building. Herfra gik det nedad til Fish Market og over den gamle bro ved Anzac Bridge. Disse omkring 5-6 km af ruten var ikke så gode for mine knæ, da det gik meget ned ad bakke. Derfor holdt jeg lidt igen, specielt fordi jeg fra 21 km havde fået et par "jav" fra mit ventre knæ. Ruten fulgte nu motorvejen "west-city link" til Norton Street i Leichardt (Little Italy).

Omkring 23 km begyndte min puls at stige markant. Fra omkring 157 i middel fra 0-21 km steg den nu til 168, der var middelpulsen den sidste halvdel af løbet. Dette var lidt overraskende, eftersom jeg faktisk løb langsommere -- men min krop var nok ved at være godt træt på det tidspunkt. Ved 28 km var jeg dog ved godt mod, men var faldet lidt bagud i forhold til målet på 5 min/km, fordi jeg havde holdt lidt igen på de mange stejle bakker ned mod vandet. Med kun en tredie del af løbet (14 km) tilbage besluttede jeg at sætte tempoet lidt i vejret og det gik sådan set fint nok.
Ved 30 km havde jeg præcist løbet 150 min (to en halv time).

Men ved 32 km måtte jeg sande, at der alligevel var noget om myten om "marathon-muren". Det føltes nu lidt som at løbe gennem vand; hvert skridt var bare benhårdt, pulsen hamrede afsted, sveden dryppede fra skærmen fra min hat og efterhånden føltes begge firehovede knæstrækkere, som om de var ved at blive revet fra hinanden. De sidste 10 km trak tænder ud, de sidste 5 km vildt hårde og de sidste 2 km var en feberanstrængelse, fordi jeg nu havde konstant ondt på ydersiden af venstre knæ. Da jeg løb ned mod Finger Wharf og ind under Harbour Bridge, var der masser af løbere, der måtte gå pga. kramper i lår og lægge; jeg formodede dog at leve op til mit mål: at løbe alle 42km.

Opløbet omkring Circular Quay og op til Operahuset var helt fantastisk. Der var tusindvis af folk, der stod og råbte og klappede. Specielt husker jeg en aussie, der råbte "good on ya', mate". Det var bare så arketypisk australsk, men det gav mig modet til at starte en slutspurt. Da jeg kom i mål stod jeg lidt usikkert på benene og en offical
spurgte: "Are you a'right, mate?" 

Jeg fik en fin medalje og en omgang benhård massage (efter at have stået i kø i en time). Jeg fik en hotdog med bløde løg og BBQ sauce (en meget typisk australsk snack). Derefter tog jeg færgen til Manly og kunne humpe hjem de sidste par kilometer. Jeg havde ret ondt i "benerne" mandag og tirsdag, men her onsdag, tre dage efter løbet, kan jeg gå uden de store smerter.

Marathonløbet har været en stor oplevelse, og nu overvejer jeg lidt på at løbe igen ved Paris Marathon den 5. april 2009. Her er der ikke "kun" 2.000 løbere som i Sydney, men 37.000! Lad os nu se. En ting er at løbe et marathon, noget andet er de 4-6 måneders træning 3-4 gange om ugen med adskillige (7+) halvmarathon det kræver.

1. Lars A24-09-2008 10:06:25

Det er da en rigtig flot tid!

Jeg sigter stadig efter en halv marathon, min kondi er allerede en del bedre. Men alle siger at en halv er et helt andet løb...

Jeg hører iøvrigt at Paris er den ringeste organisationsmæssigt, og stort set uden crowd support. New York er bedst, tæt fulgt af Berlin.
Men hvis din residens er Paris, så giver det jo sig selv....

2. Okking24-09-2008 10:12:06

Jeg bøjer mig i dyb respekt - Okking

3. Jens Bruntt24-09-2008 10:16:25
Homepage: http://www.jens.bruntt.dk

Hold da kæft, det er flot mand!
Jeg forstår jo ikke helt, hvad der driver nogen til at pine sig selv på den måde, men respekt det skal du godt nok have herfra!

4. Inger marie Skadhauge24-09-2008 14:30:04

Bevar mig vel 42 km i lb . Jeg skal g 40 km i
weekenden med min vandreklub men det det er nu p to dage vi skal g mellem Himmelbjerget og Silkeborg og s bor vi p Gl rye kro fra fredag aften. det kan vre du skal bruge et sttte bind p venstre kn.N men jeg glder mig til at prale med dig for mine vandreveninder.Hej IM

5. Stoney26-09-2008 09:34:00

Run to the Hills!!!!

I sandhed et flot lb Knig - selvom der skulle g 5 r fra vi blev taget i ed under Iron Maiden - og godt der er nogen der str ved deres ord og ikke blot er medlbere (Okking!)

Cool du holder os posted, s vi kan flge med i livet Down Under!!

Vi ses til julefrokost!! Stoney Maloney

6. Kristian07-10-2008 14:42:48
Homepage: http://www.ramsalt.dk

"R, E, S, P, E, C, T..."